Rådgivning · IT-sikkerhed

IT-sikkerhed, I kan overskue

Vi gennemgår login, backup, adgange og leverandører, og vi ser på, om NIS2 gælder for jer. I får en prioriteret plan for, hvad der skal gøres først, og hvem der skal gøre det. Selve driften ligger hos jer eller jeres IT-leverandør.

NIS2

Er I omfattet af NIS2?

NIS 2-loven har gældt siden 1. juli 2025. Den gælder virksomheder i bestemte sektorer, som har mindst 50 årsværk, eller som har både en årlig omsætning og en årlig balance over 10 mio. euro.

Loven dækker blandt andet fødevarer, kemikalier og flere typer fremstilling, fx af maskiner, elektrisk udstyr og medicinsk udstyr. For fødevarer gælder den industriel produktion, tilvirkning og engrosdistribution. Ren detailhandel er som udgangspunkt ikke omfattet.

Det er hele virksomheden, der tæller, også selv om kun en lille del af det, I laver, hører under loven. Er I en del af en koncern, kan tallene fra de andre selskaber også tælle med.

Vi hjælper jer med at afgøre, om loven gælder for jer, og vi skriver vurderingen ned, så I kan dokumentere den. Er der tvivl, er det sektormyndigheden, der kan svare.

Hvis I er omfattet

Registrering
I registrerer jer selv på virk.dk.
Tiltag
Passende tiltag på mindst ti områder, fx backup, beredskab, leverandører og to-faktor-login.
Ledelsen
Godkender tiltagene, følger op og deltager selv i kurser. Ansvaret bliver hos ledelsen.
Hændelser
Alvorlige hændelser meldes på virk.dk. Første varsling inden 24 timer.
Tilsyn
Sektormyndigheden. For fødevarer er det Fødevarestyrelsen.

Kilder: NIS 2-loven og vejledninger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og Fødevarestyrelsen.

Under grænsen

Også når I er for små til loven

Er I under grænsen, gælder NIS2 som udgangspunkt ikke for jer. Men jeres kunder kan stadig stille krav.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver selv, at virksomheder uden for loven “kan blive mødt med krav til sikkerhedsforanstaltninger, fordi de leverer tjenester eller varer til en enhed, der er omfattet af NIS 2-loven”.

Det kommer typisk som et spørgeskema eller et afsnit i kontrakten. Kravene skal stå i forhold til, hvor vigtig jeres leverance er, og kunden skal ikke nødvendigvis kræve en certificering.

Vi hjælper med at svare ordentligt og med at få det på plads, der mangler. Vil I kunne vise det over for kunderne, kan D-mærket være en mulighed.

Det gennemgår vi

Det basale først

Vi tager udgangspunkt i lovens minimumskrav og i de råd, Styrelsen for Samfundssikkerhed giver virksomheder med under 50 ansatte. Har I en IT-leverandør, er det en fordel, at de er med.

  • 01

    Login og to-faktor

    Adgangskoder på mindst 15 tegn, ingen genbrug og to-faktor-login, hvor det kan lade sig gøre. Altid ved fjernadgang.

  • 02

    Backup, der kan genskabes

    Bliver der taget backup, og er det testet, at I kan få data tilbage fra den? Mindst én kopi bør ligge, så den ikke kan nås fra jeres netværk.

  • 03

    Opdateringer

    Bliver pc'er, servere, programmer og udstyr holdt opdateret? Og er det aftalt, hvem der sørger for det?

  • 04

    Adgange

    Hvem har adgang til hvad? Og bliver adgangen lukket, når en medarbejder stopper?

  • 05

    Administratorer

    Hvem har fulde rettigheder til systemerne? Jo færre, jo bedre.

  • 06

    Leverandører og aftaler

    Hvad står der i aftalerne med jeres IT-leverandør og systemleverandører om sikkerhed, backup og hændelser?

  • 07

    Beredskab

    Er det aftalt, hvem der gør hvad, og hvem der skal ringes til, hvis uheldet er ude? Og er planen øvet?

  • 08

    Medarbejdere

    Kender folk tegnene på svindelmails, falske opkald og sms'er? Og ved de, hvem de skal sige det til?

Sådan foregår det

Fra første snak til en færdig plan

I ved hele tiden, hvad der skal ske, og hvad det koster, før vi går i gang.

  1. 01 · Samtale

    Vi mødes en halv time

    I fortæller, hvad der har sat det i gang: et spørgeskema fra en kunde, et spørgsmål om NIS2 eller tvivl om backuppen. Så ved vi begge, om det giver mening at gå videre.

  2. 02 · Oplæg

    Vi sender et oplæg

    Oplægget beskriver, hvad vi gennemgår, hvem vi skal tale med, og hvad det koster. Så beslutter I, om I vil gå videre.

  3. 03 · Gennemgang

    Vi gennemgår og skriver planen

    Vi taler med jer og gerne med jeres IT-leverandør, ser på aftaler og opsætning og skriver status og plan. Til sidst gennemgår vi planen med ledelsen.

Det får I

Skrevet i almindeligt sprog, så ledelsen kan beslutte ud fra det, og jeres IT-leverandør kan arbejde ud fra det.

  • En status: hvor I står på de otte områder, og hvor det haster mest.
  • En prioriteret plan: hvad der skal gøres først, hvem der gør det, og hvad det kræver.
  • Politikker og en beredskabsplan, der passer til jeres størrelse, fx for adgange, backup og hændelser.
  • Krav til jeres leverandører og hjælp til at svare på kunders spørgeskemaer.
  • En NIS2-vurdering på skrift, hvis spørgsmålet er relevant for jer.
  • En gennemgang med ledelsen, hvor I sammen beslutter næste skridt.

Martin Lægaard Jensen, grundlægger af MitIT, gennemgår sikkerheden sammen med jer og taler gerne med jeres IT-leverandør, så planen kan bruges i praksis.

Mere om Martin

Spørgsmål og svar

Det bliver vi typisk spurgt om

Hvordan ved vi, om vi er omfattet af NIS2?

Det afhænger af, hvad I laver, og hvor store I er. Myndighedernes NIS2-tjek på sikkerdigital.dk giver et første svar, men det er jeres eget ansvar at vurdere det. Vi gennemgår det med jer og skriver vurderingen ned.

Vi er under 50 ansatte. Skal vi så gøre noget?

Ligger I også under grænsen for omsætning og balance, gælder loven som udgangspunkt ikke for jer. Men jeres kunder kan stille krav, og det basale er det samme: sikkert login, backup, der kan genskabes, opdateringer og styr på, hvem der har adgang til hvad.

Kan I gøre os NIS2-certificerede?

Nej. Det er sektormyndigheden, der fører tilsyn med, om I lever op til loven. D-mærket er en frivillig mærkning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, som I kan bruge over for kunderne. Men D-mærket skriver selv, at det ikke kan garantere, at man lever op til NIS2.

Hvad koster det?

Det afhænger af, hvor meget der skal gennemgås, og hvor mange vi skal tale med. Det står i oplægget efter den første samtale, så I ikke sidder med en åben timetæller.

Vil I vide, hvor I står?

Vi snakker en halv time. I fortæller, hvad der fylder, og vi siger ærligt, om vi kan hjælpe, eller om I burde ringe til en anden.

Kontakt os 30 89 12 94Mandag til fredag, 8 til 16