Systemer, der afløser jeres regneark
Mange virksomheder styrer ordrer, lager, opskrifter eller kalkulation i et regneark, der er vokset gennem årene. Vi bygger et system, der afløser det.
Tegn på, at regnearket er vokset fra jer
Regneark er gode til meget. Men når hele virksomheden hænger på ét ark, bliver det sårbart.
Kan I genkende flere af tegnene, er det værd at se på, om et system kan afløse regnearket.
Typiske tegn
- Mange faneblade: formlerne henter tal på kryds og tværs.
- Ingen tør ændre noget: I ved ikke, hvad der så holder op med at virke.
- Arbejde i hånden: råvareforbrug og priser regnes ud i hånden, og lageret tælles op for at se, om der er nok.
- Ingen historik: ingen kan se, hvem der har ændret hvad, eller hvornår det skete.
- Kun få kan finde rundt i det: én eller to personer ved, hvordan det hele hænger sammen.
Fra 8 faneblade til ét system
MyBite A/S i Skive laver frugtsnacks. Lager, opskrifter og indkøb blev styret i ét Excel-dokument med 8 faneblade.

Det gør systemet i dag
Lager, opskrifter og indkøb ligger i dag ét sted, og tallene regnes af systemet.
Vi vidste godt, at Excel ikke holdt, men alt hang sammen med formler og faneblade, så vi turde ikke røre ved det. Da vi fik systemet, forsvandt den usikkerhed. Nu kan vi stole på vores egne tal. Vi skulle have gjort det for to år siden.
Tal fra MyBite A/S, Skive
Martin Lægaard Jensen, grundlægger af MitIT, har bygget systemerne til MyBite og Jysk Flyttefirma og er den, I taler med.
Mere om MartinDet kan et system samle
Systemet bygges ud fra jeres arbejdsgange, så det ser forskelligt ud fra virksomhed til virksomhed.
Ordrer
Opret, ret og følg ordrer, fra de kommer ind, til de er leveret. Alle kan se, hvor en ordre er.
Opskrifter og råvarer
Systemet regner råvareforbruget ud fra opskrifterne, så I ved, hvad der skal købes ind.
Lager med FIFO
Beholdningen følger med, de ældste råvarer bruges først, og systemet foreslår, hvad der skal bestilles.
Produktionsplan
Planlæg ugens produktion ud fra ordrer og kapacitet, så I kan se, hvor der bliver for travlt.
Kalkulation og dækningsbidrag
Dækningsbidrag pr. produkt, regnet ud fra de aktuelle priser på råvarer og emballage.
Login, roller og ændringslog
Hver medarbejder har sit eget login og ser det, der hører til deres arbejde. Alle ændringer gemmes med bruger og tidspunkt.
Jysk Flyttefirma: tilbud, booking og køreplaner ét sted
Tilbud beregnes ud fra volumen, afstand og type, og holdene fordeles på køreplanen.
Nu kan vores kontor se alt i realtid, og kunderne får automatisk besked. Det har givet os ro i maven.
Ikke alt skal bygges fra bunden
Nogle gange kan et standardsystem klare opgaven, eller den kan løses i de Microsoft-værktøjer, I allerede har. Det finder vi ud af i analysen.
Er I i tvivl om, hvad I har brug for, kan I starte med rådgivning. Så får I et beslutningsgrundlag, før I investerer.
Tre muligheder, vi ser på
- Standardsystem
- Når et færdigt system kan klare opgaven, uden at I skal lave jeres arbejdsgange om.
- Power Platform
- Når opgaven kan løses med Power Automate, Power Apps eller Power BI i jeres Microsoft 365.
- Nyt system
- Når ingen af de to passer til den måde, I arbejder på.
Spørgsmål om softwareudvikling
Skal vi installere noget?
Nej. Systemet bruges i browseren, så I skal ikke installere noget på jeres computere. Hver medarbejder får sit eget login, og vi lærer folk op, når systemet tages i brug.
Hvad sker der med de data, vi har i regnearket i dag?
Vi flytter dem over i det nye system, når det tages i brug, så I ikke skal starte forfra.
Hvor lang tid tager det?
Det afhænger af, hvor meget systemet skal kunne. Hos MyBite gik der 2 uger fra analyse til system i brug. Efter analysen får I en plan, så I ved, hvad der skal ske og hvornår.
Kan vi se systemet, før det bliver bygget?
Ja. I analysen ser vi på, hvad regnearket bruges til, hvem der arbejder i det, og hvor det går galt. Derefter får I en plan og ser, hvordan systemet kommer til at se ud, og I godkender det, før vi bygger. Undervejs kan I prøve det og sige til, hvis noget skal være anderledes.
Hvad koster det?
Det afhænger af opgaven. Når vi har set, hvordan I arbejder i dag, kan vi sige, hvad en løsning vil koste, før I beslutter jer.
Kan systemet ændres, når vores behov ændrer sig?
Ja. Systemet er bygget efter jeres arbejdsgange, og det kan bygges videre, når de ændrer sig.
Er det kun for fødevarevirksomheder?
Nej. MyBite laver fødevarer, men et system kan afløse regneark i alle slags virksomheder. Hos Jysk Flyttefirma har vi for eksempel bygget et system, der samler tilbud, booking og køreplaner ét sted.
Det kan også være det, I mangler
- Læs mere
Brancheløsninger
Systemer bygget til en bestemt branche, fx lager og opskrifter til fødevareproducenter.
- Læs mere
Microsoft Power Platform
Automatisering og overblik i de Microsoft-værktøjer, I allerede har.
- Læs mere
Fødevarer: certificering
FSSC 22000, BRCGS, IFS og egenkontrol. Vi gør jer klar til audit.
Har I et regneark, som ingen tør røre ved?
Fortæl kort, hvad det bruges til, og hvor mange der arbejder i det. Så ringer eller skriver vi tilbage.